Jagtforeningen Jyllinge Holmes Fårelaug

Figur 1.
Fårene går på Korskilde. Jyllinge til venstre og Lilleø til højre. Foto Hans Erik Lund
Figur 2.
Mette Gjerskov på besøg på Lilleø. Foto Hans Erik Lund
Figur 3.
Jørgen og Hans ved foderhuset. Foto Hans Erik Lund
Figur 4.
Grinderne. Til højre Holgers - celle - Foto Hans Erik Lund
Figur 5.
Lidt lys pels…men dog dekorativ. Foto Hans Erik Lund
Fårene går på Korskilde. Jyllinge til venstre og Lilleø til højre. Foto Hans Erik Lund

 

Jagtforeningen Jyllinge Holmes Fårelaug

I vinterens favntag.

På Korskilde, der ligger umiddelbart nord for det gamle Jyllinge, går vædderen Holger og hans 32 uldne damer og hygger sig i disse kolde januar dage. Der er dog et læskur, som tages ned om sommeren.

Alle fårene har farverester i pelsen på den bagerste del af ryggen som tegn på at Holger har gjort hvad man kunne forvente af ham for at sikre slægtens beståen.

Hele sommeren har fårene gået på Lilleø, som er en lille ø i Roskilde Fjord og har gået på Korskilde siden de sidste slagtninger i oktober. Sidst i februar flyttes de alle til stalden på en gård i Jyllinge, så læmningerne kan ske her.

 

Mens de går på Korskilde bliver de tilset og fodret 2 gange dagligt. Der lægges planer for hvem der kan tage vagten i hvilke uger, og der er altid 2 mand på i hver uge. Så er der dels er backup og dels mulighed for indbyrdes at kunne aftale justeringer af planen. Og er der problemer, så har man en anden at drøfte det med. Ugeplanerne for vinter og forår fastlægges på generalforsamlingen, og planen for tilsyn mens dyrene er på Lilleø, bliver fastlagt ved at man melder sig til nogle uger. Ledelsen af Fårelauget sørger herefter for at alle uger er dækket ind. Der er 24 andelshavere i Fårelauget, og alle får derfor flere vagter i årets løb. Der er pligt til at deltage i vagterne og de øvrige forefaldende aktiviteter, og med undtagelser der ikke helt kan undgås, kører det særdeles fint. I de sidste vedtægter er betegnelsen andelshaver blev ændret til det meget mere sigende og positive ”naturplejer”, og som jo også afspejler det egentlige formål: afgræsning af Lilleø.

Men hvordan er Fårelauget overhovedet kommet i gang?

Ja, det er egentlig en lang historie, som starter helt tilbage i 1941. Jyllinges indbyggere har naturligvis bidraget til livets ophold ved jagt og fiskeri på fjorden siden stenalderen, og på fjordens øer og holme kunne alle drive jagt og indsamle mågeæg. Lilleø er ejet af kirken, dvs. af staten, og da det lokale Præstegårdsudvalg sidst i 1930-erne besluttede at udleje disse rettigheder til udenbys folk, kom de lokale op på barrikaderne. De indgik aftale med menighedsrådet om anvendelse af øer og holme i 1941, og dannede i 1942 en jagtforening på initiativ af faderen til den nuværende formand. Ud over jagten og mågeæggene opdrættede og udsatte foreningens medlemmer gråænder på Lilleø. I 1982 forpagtede jagtforeningen hele Lilleø, og begyndte at sætte kreaturer og gæs over på øen, og fra 1986 sattes også får over. Aftalen er en pligt til at afgræsse Lilleø mod at få jagtretten på holmene.

Siden har Danmarks Naturfredningsforening og Hovedstadsrådet kæmpet indædt for at få holmene fredet, og i 1984 vedtog Hovedstadsrådet et generelt adgangsforbud på samtlige øer i Roskilde fjord i perioden 1. april til 15. juli (fuglenes rugetid). Efter stor modstand fra Jagtforeningen Jyllinge Holme og Jyllinge menighedsråd blev Lilleø dog undtaget således at folk kan færdes på Lilleø året rundt, dog med stor respekt for fuglelivet.

Men afgræsning var nu ikke helt ligetil, for det var ikke ufarligt at håndtere de store og ofte halvvilde kreaturer, som for en dels vedkommende havde gået i løsdriftstalde, og derfor ikke var vante til at blive håndteret af mennesker. I takt med at kreaturholdet på egnens gårde blev reduceret, måtte man foretage afgræsningen med andre dyr, og i 1990 blev Fårelauget dannet som en integreret del af Jagtforeningen Jyllinge Holme, men med selvstændige vedtægter, ledelse, generalforsamling og regnskab. Fårelaugets formål er at afgræsse Lilleø og eventuelle andre arealer som led i naturpleje. Det er en betingelse for at være naturplejer i Fårelauget, at man er medlem i Jagtforeningen Jyllinge Holme. Der er i øjeblikket venteliste for at komme i Fårelauget.

Fårelauget startede med at anskaffe 12 moderdyr, og siden er der opkøbt små besætninger og enkelte dyr. Vi tillægger ca. 5 lam til besætningen hvert år samtidig med at ca. 5 udtjente moderdyr slagtes. Vores besætning har i mange år ligget på 30-35 moderdyr, hvilket passer med det areal, der skal afgræsses og kapaciteten i stalden. Vi udskifter vores vædder hvert andet år. Vi mener nu at have en af Danmarks flotteste besætninger.

Daglig fodring foretages som nævnt af 2 mand. I vintertiden oftest kl. 9 og kl. 15. Foderet opbevares i et lille hus lavet af nogle presenninger på et træskelet, og det fungerer fint. Bygkornet, som der fodres med, opbevares i nogle store plasttønder med en træplade som låg for at forhindre fugt og mus. I skuret hænger en foderplan, og som regel også en liste med de vigtigste telefonnumre (dyrlæge, formand og andre vigtige ressourcepersoner). Der har selvfølgelig været hærværk, men i det store og hele får skur og indhold lov at være i fred. Søndag er der vagtskifte, hvor vagten overleveres til næste uges vagter, dvs. instruktion om hvordan og hvorledes. Det er især vigtigt for nye naturplejere, men giver jo også tryghed for at vagterne håndteres som ønsket.

Det er vigtigt, at arbejdet med fårene er rationelt tilrettelagt, når det er fordelt på mange personer. Der blev derfor indkøbt et sæt flytbare grinder med tilhørende låger, som kan holde fårene ude mens man hælder korn op i trugene. Mens de kaster sig over foderet skal der lige lægges en balle halm i den flytbare halmvogn. Men når man færdes på Holgers territorium, skal man have øjne i nakken, for ellers.… Der er derfor lavet en lille fold til Holger, og når det ellers passer herren, så går han selv derind, hvis man har medbragt en spand med den smule foder, der tilkommer ham. Alternativt kan man tage ham i halsbåndet som en hund, og det går fint, selv om han skuler lidt ondt til én.

Fårelaugets medlemmer arbejder som nævnt meget seriøst og professionelt med at passe fårene. Udbyttet for medlemmerne er mangeartet, både målt i lammekød og i samvær med de øvrige naturplejere. Men ud over at Lilleø bliver afgræsset, som vi jo skal ifølge kontrakten, er det dejligt for mange af de omkringboende at følge med i fårenes ve og vel. Efter snevejr er der undertiden folk som ringer ind og beklager sig over at fårene fryser, for de har sne på ryggen. At det skyldes pelsens gode isoleringsevne tænker de ikke over.

Når fårene skal flyttes til og fra Korskilde til enten gården eller Lilleø er der mange interesserede, og især er det et scoop for de lokale børnehaver, når får og lam skal til Lilleø. Det er også helt tydeligt, at Fårelaugets medlemmer er lidt stolte over, at det går så godt med fårene efter deres fælles indsats.

I efteråret 2012 blev Jagtforeningen og dermed Fårelauget tildelt ”Gode Liv Prisen” fra Nordea-fonden, udpeget af Roskildes borgmester, og begrundet med, at græsningen på Lilleø er med til at opfylde målene i Statens Natura 2000-plan for Roskilde Fjorde og målene i fjordkommunernes handleplan for Roskilde Fjord.

Lidt senere i efteråret havde vi den glæde, at fødevareminister Mette Gjerskov sagde ja tak til vores invitation, så hun ved selvsyn kunne se, hvordan en beskeden del af EU-midlerne til naturbeskyttelse bliver brugt. Hun besøgte os i vores lille hytte i Jyllinge. Efter en sejltur i jolle til Lilleø kunne ministeren besigtige besætningen og se resultatet af den naturpleje dyrene yder på Lilleø. Mette Gjerskov udtalte herunder, at ”Lilleø er et dejligt sted, og det er svært at forestille sig, at man finder så rigt et fugleliv, så tæt på store byer som Roskilde og København. Jeg er fuld af beundring over det store arbejde, Jagtforeningen Jyllinge Holme’s Fårelaug laver her.” Med henvisning til den løbende debat om, hvem der skal have del i EU-midlerne, sagde hun ”Jeg synes, at der skal gives tilskud til reel naturbeskyttelse, som man laver her.”

Til sidst lidt om økonomien. Naturplejerne i Fårelauget får ca. 16 kg lammekød om året for deres indsats i Fårelauget. Udgifterne til foder, klipning, stald, dyrlæge, slagtning og hegnsmaterialer mv. overstiger de indtægter, som Fårelauget får ved salg af lam og skind, og vi kan kun lige få økonomien til at hænge sammen, fordi vi får EU-tilskud.

Kilde:
Din Fjord – Min Fjord, Alan Hjorth Rasmussen, 2000.

Hans Erik Lund med assistance fra Hans Aare, Britta og Palle Dujardin og Jørgen Kjær