Reception lørdag den 26. juni 2021

Jagtforeningen Jyllinge Holme fyldte 80 år i 2021

I den anledning afholdtes reception lørdag den 26. juni 2021 kl. 14 - 16 på Fjordglimt (Bygaden 28, Jyllinge).

Foruden taler, med historier og hyldester til Jagtforeningen, og et let traktement, blev bogen, Kærlighed til Fjorden, af forfatterne og bestyrelsesmedlemmerne, Hans Aare og Jørgen Kjær givet i gave til alle fremmødte medlemmer og inviterede gæster.

Under arrangementet blev det offentliggjort, at formand, Hans Aare Aaresøn var udnævnt til æresmedlem og dermed æresformand, en titel, som han nu deler med sin far Christian Aare, og for begge var der blevet fremstillet sølvplader til foreningens fane, der blev sømmet på fanestangen med behørig anstand og respekt.


Fotograf: Hans Erik Lund